Forskningsbaseret videreuddannelse i it og sprog





Logo af Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet



Logo af Copenhagen Business School



AAU

Fovits-kursus: Programmering af Talegenkendelsessystemer

Kurset henvender sig til programmører, der overvejer at udvikle talegenkendelsessystemer. Der tages udgangspunkt i en eksisterende (dansk) talegenkender med en veldefineret API, og på kurset vil vi bygge en applikation op omkring denne genkender.

Tid: 15.- 16. juni 2006
Pris: 4.800 (begge dage)
Sted: Københavns Universitet
Kursusholder: Tom Brøndsted
Tilmelding

Kursusbeskrivelse

Abstraktionsmæssigt er der ikke stor forskel på en klassisk grafisk brugergrænseflade (en GUI) og en grænseflade baseret på talegenkendelse: I begge tilfælde implementerer man en eller flere callback-funktioner (eller "listeners") associeret med "knapper", "selektionsbokse" eller, for et talebaseret systems vedkommende, med "grammatikker"! Og i funktionerne holder man rede på konteksten for at udlede "meningen" eller "hensigten" med brugerens input.

I kurset vil hver deltager implementere en enkel talestyret lommeregner, der som minimum kan håndtere naturlige tal og de fire regnearter. Denne applikation involverer alle de problemer man vil støde på også i større systemer: Parsing af genkendelsesresultatet, håndtering af ufuldstændigt input, flertydighed mv. Selve genkenderen skal deltagerne ikke programmere. Den vil de få udleveret i form af et dynamisk link library (en dll).

Deltagerne skal selv medbringe bærbar computer med compiler osv. Programmeringsomgivelsen vil være: Windows 32 bit (NT, XP, 2K, ...), ethvert programmeringssprog, der kan indlæse et Ansi C dynamisk link-library (en "dll", dvs. programmeringssprog som c, C++, c#, Java, Delphi, Pascal, ...).

Målgruppe

Programmører fortrolige med at udvikle traditionelle (grafiske) brugergrænseflader.

Kompetence

Kurset vil sætte dig istand at udvikle et talegenkendelsessystem baseret på en talegenkender med en standard API samt at forstå de basale og generelle abstraktioner, der er nødvendige i et sådan system.

Undervisningsform

Undervisningsformen veksler mellem praktiske øvelser ved udviklingen af systemet og små foredrag om de mere generelle aspekter af de problemer vi beskæftiger os med. Du kan tilmelde dig her.

Download kursusmateriale

Kursusmaterialet (genkenderen) vil du få dage forud for kurset kunne hente her (kræver adgangskode).

Program

Program følger.


Valid XHTML 1.0!